Behandlinger



Bedøvelsesformer
Man kan blive bedøvet på mange forskellige måder:

• Regional anæstesi (lokal bedøvelse, kun en del af kroppen, f.eks. armen eller underkroppen)
• Generel anæstesi (helkropsbedøvelse)
• Kombineret regional/generel
• Spinal analgesi (bedøvelse i ryggen)

Hvordan foregår det?
Hvis du skal bedøves, skal du udfylde et selvdeklarationsskema og du vil blive tilset af en anæstesilæge med henblik på at vælge den bedste anæstesiform. Tilsynet foregår dagen før operationen eller samme dag, som du har været til ambulant forundersøgelse.

Ved tilsynet vil du blive spurgt om tidligere erfaring med anæstesi, anæstesitype, ubehag og eventuelle dårlige oplevelser. Desuden vil du blive spurgt om hjertesygdom, lungesygdom, rygning, alkoholforbrug og andre sygdomme, der kan have indflydelse på bedøvelsen.

Naturligvis vil der også være mulighed for at stille anæstesilægen spørgsmål, og man er selvfølgelig velkommen til at tage pårørende /forældre med ved tilsynet.

Når du ankommer til operationsgangen, vil du hilse på det personale, der skal varetage bedøvelsen.
Personalet bliver naturligvis hos dig under hele operationen, uanset bedøvelsesform.
Når operationen er overstået, bliver man kørt til Opvågningsafsnittet, ledsaget af den læge eller sygeplejerske, der har varetaget anæstesien.

Drejer det sig om børn, kan én af forældrene blive hos barnet, indtil det sover. Senere vil forældrene blive kontaktet, når barnet ankommer til Opvågningsafsnittet, efter operationen, og her vil de igen kunne være hos barnet.

Har du børn, der skal bedøves, findes der en bog om emnet (”Anders skal bedøves”), der kan udleveres.

Du kan også læse mere i dokumentet Patientvejledning om anæstesi (narkose/bedøvelse).

Revideret 02-05-2012

Kontaktinformation

Anæstesiologisk afdeling
Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 1
indgang 1, plan 3
8930 Randers NØ
Telefon: 7842 0510 
Fax: 7842 4310

Kort over indgang (PDF)
Regionshospitalet Randers - Skovlyvej 1 - 8930 Randers NØ - Tlf.: 78 42 00 00 - E-mail - Sitemap - Privatlivspolitik - Kontakt webredaktøren

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen