Afdeling for Folkeundersøgelser (AF) varetager administration, planlægning, koordination og udvikling af Region Midtjyllands tre kræftscreeningsprogrammer. Herudover har AF en betydelig forskningsfunktion.

Screening for kræft i Region Midtjylland

AF er organiseret i tre teams (forskerteam, sagsbehandlerteam og sekretærteam) med hver sin funktionsledelse. AF ledes af den ledende overlæge. De ansatte i AF har forskellig faglig baggrund, herunder læger og  anden sundhedsfaglig baggrund, samfundsfaglig baggrund samt kontoruddannelse.  AF har endvidere tilknyttet medarbejdere i tidsbegrænsede perioder som eksempelvis Ph.D.-studerende og uddannelseslæger i specialet samfundsmedicin.

AF har adresse på Regionshospitalet Randers og refererer til Hospitalsledelsen. Herudover har AF reference og en væsentlig samarbejdslinje til Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland samt reference til Styregruppen for Screeningsprogrammer.

Styregruppen kan træffe beslutning om særligt regionale forhold vedrørende kræftscreeningsprogrammerne. Styregruppen  består af de lægefaglige direktører på de somatiske hospitaler og sundhedsdirektionen i Region Midtjylland. AF varetager sekretariatsbetjeningen af Styregruppen, der afholder møder 2-3 gange om året.

Se Afdeling for Folkeundersøgelsers organisationsdiagram (PDF).

Læs Afdeling for Folkeundersøgelsers virksomhedsplan (PDF). 

Se ansatte i Afdeling for Folkeundersøgelser.