Tarmkræft
Der indføres national screening for tarmkræft i Danmark fra starten af 2014. Programmet indføres over fire år. Alle borgere i alderen 50-74 år bliver tilbudt undersøgelse for blod i afføringen hvert andet år, og i de anslået 6 procent af undersøgelserne, hvor dette er tilfældet, skal borgeren have tilbudt en udredende koloskopi – eller en CT-kolegrafi i de tilfælde, hvor koloskopi ikke er en mulighed.Arbejdsgruppe nedsat
Danske Regioner har nedsat en arbejdsgruppe med to repræsentanter fra hver region. Gruppen skal bidrage til at koordinere planlægning og implementering af opgaven på tværs af regioner i de tilfælde, hvor det giver mening – for eksempel fælles informationsskrivelser til borgerne og fælles standarder for indberetning af data til kvalitetsdatabaser. Arbejdsgruppen forventes at holde møde cirka fire gange årligt, indtil vi er godt i gang med screeningen. Arbejdsgruppen har foreløbigt holdt to møder.
I Region Midtjylland skal Afdeling for Folkeundersøgelser sammen med Sundhedsplanlægning være tovholder i planlægning og koordinering af implementeringen.











