Screeningsundersøgelsen
Mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet. Ét bryst placeres på skift på en plade og trækkes frem. Herefter klemmes brystet fast af en anden plade, som langsomt presser på brystet. Billedet tages, og presset på brystet aftager automatisk.Der tages i alt to billeder fra hver sin vinkel af hvert bryst.
I Region Midtjylland foretages alle mammografiscreeninger på en af regionens fem screeningsenheder i hhv. Århus, Randers, Horsens, Viborg og Holstebro.
Screeningsenhederne betjenes af personale med en sundhedsfaglig grunduddannelse samt seks måneders efteruddannelse til screeningsassistent.











