Ændring, afbud eller framelding
Ændring af tid
Indkaldte kvinder kan ændre tidspunkt for undersøgelsen ved at ringe til sekretariatet mandag til fredag kl. 9.00-12.00 eller anvende web-ombooking på www.kraeftscreening.rm.dk.
Ændring af screeningssted
Hvis kvinden ønsker at ændre screeningssted skal Afdeling for Folkeundersøgelser altid kontaktes telefonisk. Screening kan foregå på én af Region Midtjyllands øvrige screeningsenheder i det omfang der er ledig kapacitet, men det er ikke muligt at få foretaget en screeningsundersøgelse i en anden region.
Afbud/framelding
Afbud og framelding kan foregå telefonisk eller på www.kraeftscreening.rm.dk. Det er muligt at melde afbud for den aktuelle screeningsrunde og modtage invitation igen om 2 år eller helt at framelde sig programmet. Hvis en kvinde ønsker at tilmelde sig programmet igen skal hun kontakte afdelingen telefonisk.











